Hvordan holdes modet oppe i en hospitals seng i coronatid
Fra den 10 MAJ ( mors dag) 2020 til den 22 Maj 2022 var jeg indlagt på Køge sygehus efter mit fald i haven.
De første dage kunne jeg kun ligge i sengen og bedst på ryggen.. da mit ben gjorde MEGET ondt, da knæskallen var smadret og min venstre ben derfor "ikke hang sammen"...
I stedet for at synes at det var synd for mig så valgte jeg at tænke - Dette er sket af en grund og garanteret fordi at du skal finde din indre glæde frem igen efter nogen svære år med sorg over din fars død, samt at du efter din ankelskade i 2012 har været bange for at bruge din krop og faktisk glemt din kreativitet og sundhed. Så du må op på "hesten" igen.
Så jeg startede med at finde på ting, som kunne laves i sengen. Jeg kom frem til:
- Let liggende træning. Da jeg ved et tilfælde stødte på ulykkespatientforeningen på facebook. Som på det tidspunkt pg.a. Coronatid lavede gratis livetræning alle hverdage. Den liggende træning var guld værd for mig.
- Bestille sund og nærende mad via hospitalets spisekort bl.a. gnavegrønt. salat og fiskeretter. Ting som tiltalte mig. Faktisk resulterede det i at nogen af de ældre damer, som jeg lå på stue med også fil lyst til gnavegrønt.
- Spille wordfeud . på mobilen, med familie og venner- for at holde hjernecellerne igang.
- Skrive sms og snakke med familien i telefonen.
- Tegne diverse sjove figurer og små glade tegninger med en kuglepen, som jeg fik af en plejer, så jeg kunne skrive på madplanen. Denne kuglepen blev min store redning. da mine tegninger satte en god dialog igang med dem jeg lå på stue med.
- Jeg lyttede til musik og lydbøger på min mobil, både for adspredelse samt for ikke at høre alle hospitalslydende.
- Jeg lagde meget vægt på at bruge mine coaching og anerkende evner til at guide og hjælpe mine medpatienter ved behov. Da jeg var betydeligt yngre og mere nærværende end dem. Flere af dem var MEGET glad for at jeg var på deres stue, så selvom jeg på et tidspunkt kunne komme ind på en tomansstue i stedet. valgte jeg at blive på 4 sengs stuen. selvom det var psykisk hård, da jeg er ret lydfølsom.. men jeg fik nogen gode hærepropper fra en sygeplejerske og dette hjalp meget. Og de ældre kvinder, som jeg lå sammen med følte jeg gav mig noget godt, da de virkelig satte pris på den jeg var derinde.
Hjem igen:
Den 14 Maj blev min knæskal sat sammen ved en operation og ved hjølp af min indre styrke og gåpåmod lærte jeg hurtigt at kunne gå på toilettet ved hjælp af en "præstestol" og senere kunne jeg bevæge mig så meget rundt med krykker. At jeg endelig kunne komme hjem.
Mine ben, blev pakket ind i et hospitalstæppe, da de bukser, som jeg havde med, ikke kunne komme over mit gipsben...og en flink flexbil chauffør kom og hentede mig i kørestol sammen med mine krykker og badestol samt de MEGET få egendele, som jeg havde med.
Da jeg kom hjem så havde min datter malet mit natbord så flot og det var endnu en reminder om at jeg skulle huske at være mere kreativ og nu havde jeg jo også tid til det...
Men det var Meget mærkeligt og surrealistisk at være hjemme igen. Da jeg nøsten havde været 14 dage væk afskåret fra familien. faktisk gik der flere uger før jeg helt havde fundet mig tilrette derhjemme igen. For jeg havde svært ved at tro at det var rigtigt at jeg var hjemme. Men det var jeg og min kreativitet blomstrede langsomt. mere om det i næste blog indlæg.
Hunden som er tegnet på min gips, blev lavet af min datter, da jeg kom hjem fra hospitalet. og den ligner lidt Matilde min Dansk svenske gårdhund.
